Plejefirma erklæret konkurs
ABC Service havde indtil i går kontrakt med Frederikshavn Kommune om at levere hjemmehjælp til borgere i eget hjem

Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder
FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Kommune modtog i går besked om, at ABC Service er erklæret konkurs af retten i Hjørring. De berørte borgere vil snarest muligt blive kontaktet af Frederikshavn Kommune angående deres mulighed for frit leverandørvalg, oplyses det i pressemeddelelsen fra kommunen.
For at sikre, at alle borgere fortsat modtager den hjælp og pleje, de er visiteret til, vil den kommunale hjemmepleje træde til med øjeblikkelig virkning. Dette vil ske i samarbejde med tidligere medarbejdere ved ABC Service.
Det betyder, at borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp, kan være trygge ved, at de modtager den hjælp, der er visiteret, oplyser kommunen, der understreger, at hvis man har spørgsmål i forbindelse med konkursen, så er man velkommen til at kontakte Visitationsenheden i Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune på tlf. 98 45 53 54.
Ekstraordinært åbent
Der vil desuden ekstraordinært være mulighed for at ringe til følgende midlertidige mobilnummer 30 30 51 36 torsdag den 19. februar mellem klokken 8:00 og 17:00 og fredag den 20. februar fra klokken 8:00 til 14:00.
Borgere, der modtager hjælp og pleje fra tidligere ABC Service, kan benytte det døgnnummer 98 95 15 51, der tilhørte tidligere ABC Service ved akut behov for hjælp.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.