Plejehjem skal ikke blande sig

Kommunerne skal ikke uden videre kunne forhindre pårørende i at besøge ældre på et plejehjem.

Ældreforhold 16. september 2010 06:00

Det kan komme så vidt, at pårørende får tildelt begrænset besøgstid hos en ældre på plejehjem. Sådan lyder det fra Jammerbugt Kommune, mens det aldrig vil kunne forekomme i Aalborg. Landets kommuner tolker loven vidt forskelligt og socialminister Benedikte Kiær (K) lægger nu op til en stramning af reglerne. - Jeg er parat til at lovgive for at undgå, at et plejehjem udsteder begrænsninger for de pårørendes besøg, siger hun. Ministerens indgriben kommer efter eksempler på, at kommuner begrænser pårørendes besøg på plejehjem, angiveligt for at skåne de ansatte mod de pårørendes brok over behandlingen af de ældre. I Ældresagen er man enig i, at brug af besøgsrestriktioner hviler på et meget spinkelt retsgrundlag. - Kommunerne knægter de ældres helt grundlæggende menneskerettigheder, hvis man blander sig i, hvem de må have på besøg og hvornår, siger cand.jur. i Ældresagen, Margrethe Kähler.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...