Plejehjemsleder fyret

} Lederen af plejehjemmet Solgaven i Hobro, Kristian Toft, er fyret og fjernet fra stillingen med øjeblikkelig virkning. Hobro Kommunes socialchef Mads Gammelmark har ikke længere tillid til plejehjemsleder Kristian Toft, og derfor har han fået fyresedlen. - Han har tilbageholdt og givet mig fejlagtige oplysninger. Grundforudsætningen for et samarbejde er ikke længere til stede, siger Mads Gammelmark. Socialchefen satser på hurtigt at kunne genbesætte stillingen. Hobro Kommune står nemlig også uden leder af et andet af kommunens tre plejehjem. Her sagde lederen op ved årsskiftet.