Nibe

Plejeservice med ambitioner

Jonna Vall har flyttet sit plejefirma fra Aalestrup til Aalborg.

Jonna Vall har flyttet sit plejefirma fra Aalestrup til Aalborg.

AALBORG:Visionerne har altid været store for Jonna Vall, der for 11 år siden startede landets første private rengørings- og plejefirma i Moldbjerg ved Nibe. Firmaet flyttede siden til Aalborg og voksede på 10 år til 130 ansatte og cirka 1000 brugere, inden Jonna Vall sidste år solgte sin del og startede forfra med Dansk Plejeservice fra privatadressen i Aalestrup. Nu har også det firma vokset sig stort og stærkt og er flyttet til City Syd i Aalborg, der fremover er omdrejningspunktet for omkring 20 ansatte og opgaver fra Viborg til Frederikshavn. Næste mål er at gøre firmaet landsdækkende, og Jonna Vall regner med inden jul at have fordoblet medarbejderskaren.