Plesner ville nikke anerkendende

En af Plesners fremmeste bygninger klar til brug efter et års renovering

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ar­ki­tekt Frants Frand­sen har væ­ret pro­jekt­le­der, og han er me­get til­freds med det fær­di­ge re­sul­tat.

SKAGEN:Arkitekt Søren Kibsgaard, som har været ansvarlig for arbejdet, og arkitekt Frants Frandsen, som har været projektansvarlig, har skænket en af deres forgængere mange tanker, venlige tanker, i det seneste års tid. Forgængeren er Ulrich Plesner, og årsagen er, at det projekt, de begge har arbejdet på, er den gamle havnemesterbolig i Skagen. - Det er en af de fremmeste Plesner-bygninger og i øvrigt en af de mest synlige bygninger, Realea A/S, ejer, og vi kan godt opsummere det hele i én sætning: Det har vært det hele værd, siger Søren Kibsgaard og Frants Frandsen. Hvis Plesner havde haft mulighed for at se sin bygning i dag og for at gå en tur gennem den, er der næppe heller tvivl om, at han ville have nikket anerkendende mange gange undervejs. For nok er havnemesterboligen i dag ikke en tro kopi af den bygning, han tegnede i begyndelsen af forrige århundrede, men den er det i det omgang, det fremtidige brug af bygningen tillader, og den er i løbet af det seneste år blevet restaureret med først og fremmest megen respekt for Plesners originale bygning. Kvalitet Blot dét, at bevæge sit rundt i de endnu tomme lokaler, gør, at man fornemmer både den pondus, en havnemesterbolig skulle have for 100 år siden, og den tilhørende håndværksmæssige kvalitet. Kvalitet når det gælder materialer og når det gælder arbejdets udførelse. Bygningens ydre og indre udstråler kvalitet og udstråler, at ejeren har haft vilje og vel især økonomiske mulighed for at gøre arbejdet ordentligt. - Vi vil godt skynde os at sige, at den vilje bør vi absolut dele med de håndværkere, som har haft arbejdet med at restaurere den gamle bygning, siger Søren Kibsgaard og Frants Frandsen. Realea A/S har så vidt mulig benyttet sig af lokale håndværkere til arbejdet, og deres håndværksmæssige kunnen og deres respekt for den originale bygning har imponeret, siger Frants Frandsen. Næsten som i 1905 Udvendigt er havnemesterboligen i dag, stort set, som den var da den stod færdig i 1905 - to år før havnen blev indviet. - Det lykkedes at finde tagsten som i farve, form og størrelse passer præcist med de tagsten, Ulrich Plesner valgte i sin tid, fortæller Frants Frandsen. - Det har betydet, at taget igen nu har den rette højde - en højde, som er afstemt efter bygningens højde og omfang. Det var der ikke helt inden det nye tag kom på, idet de røde vingetegl, som kommunen fik lagt på, ikke passede i længden. Der var derfor lagt et ekstra skifte hele vejen rundt, og så blev taget for højt. - Vi har også fået fuget overalt med cement af den rette blanding - og den rette farve. Der er en nøje sammenhæng mellem tagstenenes farve, murstenenes farve og cementens farve, og den er blevet genskabt. Vi har fundet det helt rigtige sand til cementen på Nordstrand, fortæller Frants Frandsen. Nye gulve Det nye tag har været det mest omfattende arbejde ved restaureringen, men hvad omfang angår følges det tæt af gulvene og døre og vinduer. - Da først vi fik gulvtæpper og de andre gulvbelægninger af, var det helt klart, at vi ikke kunne genbruge de gamle gulve nogen steder i bygningen. De var alt for medtagne. I stedet er der lagt nye gulvbrædder af Douglas-fyr i alle rummene. - Vi har så, naturligvis, benyttet os af muligheden for også at få ordentlig isoleret under gulvene, siger Frants Frandsen. - At det var alle gulvene, som var dårlige, var en overraskelse for os. Derimod var vi godt klar over, at vinduerne ikke var særligt gode, selv om de faktisk ikke havde siddet ret mange år. - Der er derfor lavet nye vinduer til stort set hele bygningen - vinduer med den originale profil. vinduerne er nu lavet som koblede vinduer med hærdet glas indvendigt. Det giver en god isolering, og det hærdede glas ses stort set ikke. - Vi vidste også godt, at mange af dørene i bygningen ikke var de originale døre. Det skyldes blandt andet, at der var lavet en del skillevægge, som ikke hørte til den oprindelige bygning, med tilhørende døre. - Vi var så heldige, at der på loftet lå nogle af de originale døre, og de er blevet genbrugt. Til de øvrige har vi fået fremstillet nye døre i samme stil, som de oprindelige, fortæller Frants Frandsen. Positiv overraskelse Blandt overraskelserne var også en positiv én af slagsen. - Mange af lofterne var sænkede, og da vi tog de sænkede lofter ned, dukkede den oprindelige stuk frem, fortæller Frants Frandsen. Der er ikke stukloft i alle rummene i havnemesterboligen. Huset var oprindelig bolig for havnemesteren og for to havnebetjente, og det var kun i havnemesterens rum, der var stukloft. De indvendige farver er et af de områder, hvor man ikke helt har kunnet føre bygningen tilbage til som den var, da Plesner afleverede den. - Vi har med hjælp fra en konservator fundet frem til mange af de oprindelige farver i rummene. Men de var så dunkle, at de ikke passer til de formål, bygningen skal have fremover. - Malermesteren har derfor blandet nye farver. Det er, grundlæggende de samme røde, blå og gule farver, men de er noget lysere end de oprindelige. Til gengæld må jeg sige, at jeg er meget begejstret for de farver, der nu er, ligesom det har en meget flot virkning, at den hvide farve, som er brugt i langt de fleste af rummene, er brækket med enten en rød eller en gul. Det giver en dæmpet hvid og samtidig en hvid, som skifter farve efter, hvordan lyset udefra er, siger Frants Frandsen. Gammel og moderne Havnemesterboligen er i dag både en gammel bygning og en moderne bygning. - Det stiller naturligvis krav til indretningen og udstyret, at bygningen skal være en aktiv bygning. - Derfor er der naturligvis mulighed for at benytte computere i alle rummene. Grundlæggende er computernetværket trådløst, men der er også mulighed for kabelforbindelser for de lejere, som stiller ekstra krav om IT-sikkerhed, siger Frants Frandsen. Realea stiller krav til brugerne af de bygninger, selskabet ejer, at der skal være en vis form for offentlig adgang. - Vi har til formål at bevare de gamle bygninger på ”alles vegne,” og derfor skal alle også kunne se dem og glædes over dem. - I tilfældet havnemesterboligen må vi sige, at offentlighedskravet opfyldes ved, at både turistkontoret og erhvervskontoret får til huse i bygningen. Andre steder er det for eksempel aftalt med lejerne, at de et par gange om året holder en form for åbent hus, hvor interesserede kan komme indenfor, fortæller Frants Frandsen. Lejes ud Realea A/S forbliver ejer af havnemesterboligen, og det er selskabet, som fremover sørger for den udvendige vedligeholdelse. Hele bygningen er imidlertid lejet ud til Skagen Kommune, som har overladt det til erhvervshuset at være en slags ”overlejer” med blandt andet den opgave, at videreudleje lokalerne. Ud over erhvervshuset selv og turistforeningen, er der plads til yderligere fem lejemål i bygningen. Erhvervschef Lars Hedegaard oplyser, at der nu blot mangler en enkelt lejer, så er hele bygningen lejet ud. Lejerne kan flytte ind 1. oktober.