Dyr

Pletskud af ulv: - Pludselig stod den og kiggede på mig

Fuglekigger fra Hjørring tog fantastiske billeder af nordjysk ulv

Privatfoto: Henrik Pedersen

Privatfoto: Henrik Pedersen

HJØRRING:Normalt er det kun sjældne fugle, der for alvor kan få pulsen i vejret hos fuglekigger Henrik Pedersen fra Hjørring.

Men fredag 4. maj stødte han tilfældigt på en ulv, som han spottede fra sin bil mellem Bjergby og Mygdal i Vendsyssel. Det lykkedes ham at få taget nogle fantastiske billeder af ulven, som meget vel kan være den registrerede omstrejfende han, GW781m.

- Jeg var tidligt ude og lytte efter Grønspætten, og var egentlig på vej hjem. Pludselig stod den og kiggede på mig. Pulsen tog et gevaldigt hop. Med rystende hånd fik jeg taget nogle billeder., den luntede lidt og stod stille. Det gentog sig nogle gange, fortæller Henrik Pedersen.

Privatfoto: Henrik Pedersen

Privatfoto: Henrik Pedersen

Billederne er taget på 200 meters afstand. Alligevel fornemmede Henrik Pedersen, at ulven var meget bevidst om hans tilstedeværelse.

- Den virkede lidt nervøs, og den var tydeligvis ikke tryg ved, at jeg kiggede på den, siger Henrik Pedersen.

Han har fået meget positiv respons på de gode billeder, og oplevelsen har gjort stort indtryk.

- Det er jo et fantastisk flot dyr, som der bør være plads til i vores natur, siger Henrik Pedersen.

Privatfoto: Henrik Pedersen

Privatfoto: Henrik Pedersen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst