Bislev

Pletskud i Næstrup

Unge skytter fra DDS Thy-Mors er blevet udtaget til landshold.

Der var stor aktivitet under Store Skydedag i Næstrup Skyttecenter.Privatfoto

Der var stor aktivitet under Store Skydedag i Næstrup Skyttecenter.Privatfoto

DDS Thy-Mors havde stor succes både med antal deltagere og resultater, da foreningen var vært for Store Skydedag i Næstrup Skyttecenter. Store Skydedag blev afviklet på samme tidspunkt på ni baner over hele landet, og DDS Thy-Mors samlede det næststørste antal deltagere. De lokale juniorskytter stod for mange pletskud, der gav flere af dem billet til landshold eller finalerne om præmievåben. Anne Hasager Jørgensen, Boddum/Ydby, og Paw K. Kristensen, Bjergby, kan godt begynder at pakke kufferten, da de er begge udtaget til Bislev-stævnet i England. Morten K. Jørgensen, Bjergby, er udtaget som reserve til turen. Bislev-stævnet bliver afholdt fra den 8. til den 13. august nær ved London. Her skal skytterne konkurrere på distancerne 100 og 50 meter. I alt deltager der seks danske skytter ved stævnet. Fire lokale skytter sikrede sig adgang til finalerne om præmievåben i Vingsted på både 200 og 50 meter. På 200 meter var det Vivi Pedersen og Mie Gregersen begge Sjørring og Claus og Per K. Jørgensen begge Boddum-Ydby med. På 50 meter var det Vivi Pedersen og Mie Gregersen, begge Sjørring, Niels Veje, Bjergby, og Claus K. Jørgensen. Præmievåbenfinalerne afholdes den 16 september i Vingsted i forbindelse med DM for børn og junior. Til Norma Cup stævnet i Arvika nær polarcirklen lykkedes det ingen lokale skytter at kvalificere sig, men Palle Holm, Sjørring, blev reserve til turen. efter han har været med de sidst to år.