Pletskud

Dr. Pauly Classic Riesling 2002, Tyskland. Her har Bilka ramt plet. Vort smagehold gav den otte point af ni mulige. Det er godt gået af en tysk vin i det konkurrenceprægede prisleje, hvor der er masser af tilbud fra hele verden. Etiketten er let at overse, og man behøver ikke nødvendigvis at læse bagetiketten, men her kan man konstatere, at den kommer fra Mosel og er en QbA. Så enkelt kan tysk vin også være. Harmonisk vin understøttet af en fin, ren syre, som vi forventer det i en Riesling. Frokostvin eller til de traditionelle forretter. Bilka (tlf. 89303030), 52,95 kr.