Hjørring

Pletvask i HI

HJØRRING: - Vi skal have rettet op på den omgang bras, vi leverede i hjemmekampen mod Birkerød. Det har vi mentalt arbejdet meget med! Cheftræner Jørgen Steffensen lægger ikke fingrene imellem før 2. divisionsklubben Hjørring IF's udekamp i dag mod Skive. Vendelboerne er kommet skidt fra start på foråret - både spille- og pointmæssigt. - Der er ingen tvivl om, at vi skal have hævet bundniveauet betragteligt, erkender HI-træneren. Han har ændret på tre pladser til opgøret mod skibonitterne. En kamp, der rummer den pikante detalje, at Skive nu har den mangeårige HI-målmand og klubrekordholder, Leif Larsen, ansat som assistent for cheftræner Poul Erik Kristensen. Hos HI står angriberen Mads Peter Olesen over med en lurende lårskade, mens Kasper Bræmer og Jess Hougaard skal have kamptræning på andetholdet. Den trio erstattes af forsvarsspilleren John Brinks Jørgensen, der er tilbage efter karantæne, Mikkel Mathiasen samt angriberen Adnan Begovic.OM