Pligt at kontrollere

I 1992 medvirkede Villy Søvndal via ”Palæstinenserloven” til, at en flok bedragere fik opholdstilladelse i Danmark.

Denne opholdstilladelse har siden kostet det danske samfund dyrt, ikke blot i kroner og øre. Nu finder Villy Søvndal det forargeligt at give den danske befolkning vished for, at vi ikke nok engang bliver snydt og bedraget. At de ferierende er kommet i en ubehagelig situation i hjemlandet, en situation, som Danmark har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt for at redde dem ud af, er ingen undskyldning. Det må da også være i de pågældendes interesse at få fjernet enhver mistanke om bedrageri, såfremt de har rent mel i posen. At næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening deler Villy Søvndals forargelse er beklageligt. Det er vel myndighedernes simple pligt at kontrollere, at loven bliver overholdt.