Pligtsejr gav ikke luft til fjerdeplads

HOLTE AALBORG HIK 0-3 VOLLEYBALL, DM-SLUTSPILLET, MÆND Claus Jensenclaus.jensen@nordjyske.dk KØBENHAVN: HIK's mænd gjorde deres pligt og vandt den forventede 3-0 sejr over agterlanternen Holte. De to første sæt blev vundet i sikker stil, mens der blev bidt en smule negle i tredje. - Vi går ud med en god gejst og energi, og jeg må rose spillerne for at være meget fokuserede. Man skal tænke på, at de stod op klokken fem søndag morgen for at køre til hovedstaden. Men vi får fra starten lagt et godt servetryk, så vi får mulighed for at få mange blokader, som er vores stærke våben, siger cheftræner Thomas Pedersen. Itredje sæt kom HIK hurtigt bagud med fire point, og det var ifølge træneren en naturlig reaktion. - Når man vinder de to første sæt, så sker det forholdsvis tit, at man går ned i kadence. Men styrken er, at vi arbejder os tilbage, og er i stand til at stramme grebet, da sættet skal afgøres. Det var noget, som vi ikke var ret gode til i efteråret, men skarpheden er heldigvis ved at indfinde sig, siger Thomas Pedersen. Han roser især Jesper Jensen og Thomas Back for deres aggressive angrebsspil. Sidstnævnte er for alvor ved at komme op i omdrejninger efter sine mange skader. Sejren sender Aalborg HIKop på tredjepladsen i slutspillet, men desværre bragte sejren dem ikke tættere på DM-semifinalerne. SKAarhus, der i øjeblikket er lige uden for de attraktive pladser, vandt overraskende 3-1 over topholdet Middelfart. Dermed har aalborgenserne fortsat kun tre points luft til den triste femteplads. - Det var ikke lige et ønskeresultat for os, så det betyder, at der absolut intet er afgjort før de sidste fire kampe. Det handler bare om at få skrabt nogle point sammen, siger cheftræner Thomas Pedersen. Allerede næste weekend vælger en meget afgørende hjemmekamp mod Gentofte, der kun er ét point efter HIK. ] Kampfakta: Sætcifre: 18-25, 19-25, 23-25.