PLO om aftale: Det var en svær omgang

De praktiserende lægers formand Bruno Meldgaard er tilfreds med ny overenskomst, der var en hård nød at knække

Tidligt lørdag morgen lykkes det for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) at blive enige med Danske Regioner om en ny overenskomst, der gælder for de næste tre år.

Aftalen kom i hus efter 36 timers forhandlinger, og det har trukket tænder ud, fortæller formanden for PLO Bruno Meldgaard Jensen.

- Det var en svær omgang, og vi har haft en svær fortid. Vi har haft facilitator på, og det har været en god ting for at få det her til at fungere.

- Der har været mange områder, vi skulle igennem, og det var ikke noget, der rykkede sig fra starten. Derfor har det taget os så mange timer, siger Bruno Meldgaard Jensen til Ritzau.

Overenskomstaftalen bliver fremlagt for PLO's bestyrelse i morgen søndag. Den 22. marts skal den til afstemning i PLO's repræsentantskab, og herefter bliver den muligvis sendt til urafstemning hos PLO's medlemmer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst