Heste

Plovmænd på tværs af tiden

Der blev pløjet snorlige furer med vidt forskellig teknik, da tre generationer plovmænd satte hinanden stævne.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pløjestævnet var også anskuelighedsundervisning i teknisk udvikling.

Resultatet var det samme. Mange kilometer snorlige plovfurer trukket hen over stubmarkerne ved Kronborg i Thisted, men plovmændenes færdigheder udfoldede sig ved hjælp af teknikker, som repræsenterer hver deres tidsalder fra dengang man pløjede med hest til en periode, hvor heste og små traktorer begge var i brug som trækkraft foran ploven til nu, hvor store maskiner og moderne og effektive redskaber helt har taget over. Plovfurer Anstrengelserne bliver til plovfurer, men forandringerne ses i effektivitet og tidsforbrug i pløjearbejdet. Interesserede, og dem var der rigtig mange af, nød lørdagen og en af efterårets rigtige sensommerdage på markerne ved Kronborg, hvor de på et stort, men alligevel overskueligt markområde, havde overblik over kunsten at pløje, når den udøves som håndværk og ikke bare som noget, der skal fra hånden. Uanset om der blev pløjet med heste, med veterantraktor eller med helt moderne grej og maskineri. Ud af de tre bud på kunsten at trække den perfekte plovfure, har hestepløjningen sine rødder længere tilbage i tiden end de to bud på mekaniseret pløjning har tilsammen. Syv hestepløjere var i marken og demonstrerede under dommernes kyndige og kritiske blikke - og til glæde for et publikum, som sjældent ser pløjning på den måde, at en mand og to heste sagtens kan trække plovfurer, der er helt præcise, både i dybde og bredde. Mekaniske veteraner Foruden hestene var 47 veterantraktorer og 18 moderne maskiner i marken. I veteranafdelingen kunne et talstærkt publikum glæde sig over, at masser af mennesker landet over lader fascinationen af gammel mekanik gå op i en højere enhed med det praktiske pløjearbejde. En af dem er Hans Jørgen Christensen fra Skinnerup. Han har en Fordson årgang 1936 foran ploven, men selv om den er gammel, er den alligevel slået med seks år af en Austin-traktor, som til gengæld ikke lige havde ramt dagsformen. Den ville ikke starte. Det ville de andre veteraner gerne. Så på deres del af stubmarkerne var lugten af hest afløst af lugten af olie, petroleum, benzin og diesel. - Rigtig mange samler på gamle traktorer. Det er sjovt at arbejde med mekanikken, men det er også sjovt at komme ud og vise traktorerne frem. De skal jo bruges, fortæller Hans Jørgen Christensen, der selv er indehaver af "nogle stykker" af de gamle maskiner. Og af de redskaber, der hører til. De er også del af helheden. Flasket op med traktorer Han er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og startede sin hobby med en Fordson Major-traktor. - Jeg er af landmandsfamilie, og er jeg flasket op med traktorer fra barnsben af, siger Hans Jørgen Christensen, som trives rigtig godt med interessefæller - her fra det meste af Jylland - og med de gamle maskiner med navne som Bukh, Ferguson, International, Ford, Nuffield og mange andre. - Rygtet om det her pløjestævne er løbet hurtigt. Sidste år samlede vi 23 veteraner. I år er 47 mødt - og de sidste fire meldte sig torsdag aften, fortæller Knud Hansen fra Motor og Traktorklubben Jylland, der står som arrangør af stævnet sammen med Thy Køreselskab, Landbo Ungdom og 4H. - Det er blevet et stort stævne, men vi er fire foreninger om det. Det giver bredde og flere ting at se på for publikum.