Pludselig faldt han om

KØBENHAVN:Typisk dansk sommervejr. Det regner, da 21-årige Thomas Bjerregard og hans far Preben en julidag kommer hjem efter at have kørt en tur. På marken ved siden af huset ved Restrup Enge går Thomas' onkel Arne og graver kartofler op. På vej ind ad døren studser Preben et øjeblik. Hans bror ude på marken vender pludselig ansigtet op mod himlen i flere sekunder, inden han så falder bagover. I køkkenet undrer Thomas sig over, at faren pludselig stormer forbi ham ind i huset. Han går ud og kigger ud af den endnu åbne dør, og uden at tænke over det, pisker han af sted på strømpefødder ud over fliserne og ind på den mudrede mark med faren lidt bag sig. Fremme ved onklen tager han fat i ham. Arne er ved at blive blålig i hovedet og Thomas rusker ham, men der er ingen reaktion. Han lytter efter – Arne er holdt op med at trække vejret. - Ring, ring, brøler Thomas til faren, der er ved at være fremme. Thomas kan mærke adrenalinen pumpe i kroppen. En skuffe springer op inde i hovedet på ham. Helt af sig selv folder han hænderne og banker dem gentagne gange i brystet på Arne. Derefter blæser han luft i munden på ham. Forfra igen: Hænderne i brystet tre til fem gange. Så to dybe pust i Arnes mund. I baggrunden taler Preben med alarmcentralen i sin mobiltelefon, men Thomas hører ham ikke. Han tænker slet ikke, er i adrenalinchok og bliver ved og ved i tre-fire minutter. Så trækker Arne pludselig vejret af sig selv. Farven vender tilbage til ansigtet, og Thomas sætter sig bag ham for at støtte hans hoved. Hans hænder og arme ryster, mens han kan mærke en følelse af lettelse og glæde brede sig, selv om han ikke ænser noget. Efter nogle få minutter kommer lægeambulancen kørende ind på marken. Redderne overtager og får lagt onklen op på båren. Da de kører væk, kigger Thomas ned ad sig selv. Han er smurt ind i mudder. Men han har reddet sin onkels liv.