Pluk fra Ole Ernsts lange filmkarriere

Udover mange teaterroller, medvirkede skuespilleren Ole Ernst i over 40 spillefilm og et dusin TV-serier.

Danmark 1. september 2013 20:00 - Opdateret 1. september 2013 20:02

Pluk fra Ole Ernsts lange filmkarriere

* Ole Ernst havde forskellige småjobs og var bl.a. sømand i to år inden han efter at have læst hos Lars Lunøe efterfølgende blev uddannet skuespiller. Udover massevis af teaterroller havde Ole Ernst roller i 40 spillefilm og et dusin TV-serier. Her et pluk:

* Ole Ernst fik sit egentlige filmgennembrud i "Flugten" fra 1973, den første af tre om Vesterbro-roden Per. Både filmen og Ole Ernst fik en Bodil-pris. Senere fulgte "Per" og "Blind makker".

* Gennem årene har Ole Ernst medvirket i danske og norske film bl.a. i rollen som Peter von Scholten i filmen af samme navn og som hustyrannen i "Sort høst".

* I ternet jakke og blød hat blev han kendt som som politiassistenten i "Olsen-banden"-filmene. Han havde filmroller i "Hærværk", i "Det er nat med fru Knudsen" og "Der er et yndigt land", som gav ham endnu en Bodil-pris.

* Ole Ernst medvirkede også i film som "Rend mig i traditionerne", "Slingrevalsen", "Den kroniske uskyld", "Mord i Mørket", "Rembrandt", "Mord i Paradis" og "Ved Vejen".

* Desuden medvirkede han i både danske og svenske TV-produktioner bl.a. "Bryggeren". Han havde roller i populære serier som "Huset på Christianshavn", "Gøngehøvdingen", "Taxa", "Rejseholdet" og "Forbrydelsen".

* Ole Ernsts lange karriere bragte ham også forbi revyscenerne i det danske sommerland: Fredericia Revyen, Mogenstrup revyen, Prater revyen, Svendborg Sommerteater Rottefælden og på Trouville i Hornbæk.

* Udover skuespillergerningen skrev han digte, malede og har udstillet sine malerier, bl.a. på Café Cobra.

* Ole Ernst har modtaget flere priser, bl.a.: Poul Reumerts Studielegat 1983, Olaf Poulsen s Mindelegat 1985, Teaterpokalen samme år, og i 1996 Best of Actor ved TV-Festival i Shanghai og Sølvnymfen i Monte Carlo for tv-filmen "En fri mand".

Kilde: danskefilm.dk

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...