Thisted

Plus på 69,8 mio. kr. til Sparekassen Thy

2015 blev et godt år for sparekassen, hvor egenkapitalen nu er på 1.173 mia. kroner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I Sparekassen Thys hovedkontor på Store Torv i Thisted er der tilfredshed med resultatet for 2015.

THISTED:Sparekassen Thy fremlagde i dag, tirsdag, en en årsberetning for 2015 med et resultat før skat på 89,5 mio. kroner. Resultatet efter skat er 69,8 mio. kroner.

Direktør Ole Beith kalder resultatet godt, også selv om det er mindre end i 2014, hvor årsresultatet efter skat blev på 80,9 mio. kroner. Forskellen på resultaterne skyldes i følge Ole Beith. at sparekassen i 2014 havde en kursgevinst efter salg af nets på 17,7 mio. kroner før skat.

- Fraregnes den indtægt, er der tale om et bedre resultat end i 2014, siger Ole Beith.

Sparerkassens egenkapital er nu på 1.173 mia. kroner.

En af årsagerne til det gode resultat for 2015 er en tilgang på 3.100 nye kunder, en pæn stigning i sparekassens udlån og at boligejerne i stor stil har omlagt realkreditforeningslån.

Stor aktivitet indenfor realkredit, forsikring og formuepleje har betydet stigende indtægter på gebyrer og provisioner. Til gengæld har sparekassen haft et fald i renteindtægterne.

- Den gennemsnitlige udlånsrente er faldet med 0,5 procentpoints, og det direkte afkast af vores obligationsbeholdning er under pres, siger Ole Beith. Sparekassens samlede nettorente- og gebyrindtægter er derfor faldet med 1,8 procent eller 5,4 mio. kroner.

Sparekassen har i 2015 haft af- og nedskrivninger for 16,2 mio. kroner - noget under niveauet for 2014, som var på cirka 51 mio. kroner.

Der var i 2015 stigninger både på ud- og indlån. Udlånene steg med 279 mio. kroner svarende til en vækst på 8,7 procent i forhold til 2014 og udgør nu 3,5 mia. kroner.

Indlånene steg sidste år med 627 mio. kroner. Hertil kommer en stigning i garantkapitalen på 16,6 mio. kroner til 315 mio. kroner. Sparekassens samlede indlån er nu på 5,1 mia. kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.