Plustal hos Jesperhus

Jungledyret Hugo skabte for andet år i træk overskud hos ferieparken, som kom ud af seneste regnskabsår med et plus på 2,7 mio. kr. trods sidste års regnfulde sommer

Helle Møller Larsen
Jesperhus-direktør Jesper Overgaard er tilfreds med årets resultat.?Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 5. januar 2018 11:47

LEGIND: 2,7 mio. kr. i plus viser bundlinjen for det seneste årsregnskab fra Jesperhus Feriepark.

- Det er vi selvfølgelig glade for. Det har været en fornuftig sæson i et svært marked, siger Jesper Overgaard, direktør for og medejer af Jesperhus Feriepark.

- Med hensyn til det kommende regnskab forventer vi minimum samme niveau, gerne højere, tilføjer han.

Overskuddet faldt sidste år en smule, ca. 70.000 kr., mod året før. Det skyldes især sidste års regnfulde august og september, som medførte et lille fald i antallet af gæster.

Dog var overnatninger i ferieparken et område i vækst.

Overnatningsmulighederne, blomsterparken og de forskellige aktiviteter, som er knyttet op på jungledyret Hugo, og som der løbende udvikles på, betegner Jesper Overgaard som en god cocktail, der bidrager godt til væksten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...