Tyverier

Pølsevogn tvunget ud af Kildeparken

Det skulle have været så godt, men indbrud, hærværk og slagsmål får ejeren til at lukke og flytte.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Smilet var stort hos Else Gregersen, da hun først på sommeren åbnede pølsevogn i Kildeparken. Arkivfoto: Lars Pauli

Smilet var stort og bredt, da NORDJYSKE Medier først på sommeren besøgte den nyåbnede pølsevogn i Kildeparken. Nu er stemningen vendt totalt, og pølsemutter Else Gregersen har svært ved at skjule sin bitterhed. For gentagne episoder med indbrud, hærværk og slagsmål har fået hende og manden John til at træffe beslutningen om at lukke vognen og flytte den et nyt sted hen, hvor der er fred og ro til at drive forretning. Nu er det nok Senest fredag var den gal. En ukendt gerningsmand hamrede en stor pæl igennem et vindue og rodede rundt i vognen efter værdier. Men kasseapparatet var tomt, og tyven havde taget madvarer ud af køleskabet og drikkevarer. Alt lå hulter til bulter, men kun en flaske ketchup mangler. Men nok til at tage modet fra ejeren. - Jeg tør ikke...jeg er så lille, siger Else med et opgivende blik på sin hærgede vogn. Ingen indtjening Hun har den senere tid gået rundt med en frygt for, hvad der nu kunne ske. - Jeg er så glad for den her lille vogn, og der er så mange, som roser den og siger, at de er så glade for sådan en vogn i Kildeparken. Men jeg vil ikke mere, siger Else Gregersen. Indtil videre har hun ikke tjent en krone på pølsevognen. Alle indtægter er blevet spist af udgifter til at holde vognen hel og varelageret intakt. Flere gange har vognen stået uden strøm, fordi stikket er trukket ud. Så er madvarerne lige til at kassere. Med jævne mellemrum har Else og hendes mand John også været vidne til voldsomme slagsmål på græsset foran vognen. Det er ikke ligefrem med til at trække kunder til. For nylig gik en mand amok, da han ikke kunne få kredit og smadrede en rude.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste