Poesi med stort spænd

Men hvorfor skulle arrangørerne konkurrere med hinanden? Her er en samlet anmeldelse af LYRIKFESTIVALEN "9000 ord"

"9000 ord" i Aalborg var et flot arrangement, der i det store og hele lykkedes godt. At så mange var sprunget med på vognen, og byens boghandlere og antikvariat satte lyrikken helt frem i rampelyset, var flot. Med tanke på, at lyrikken kan forstås som litteraturens maskinrum, har det også været et nødvendigt arrangement. En af de ting, jeg synes var med til at gøre festivalen mere levende, om man så må sige, var blandingen af de tunge drenge og piger med amatørscenen. Det gav et stort spænd, ikke bare i kvalitet, men også i oplevelsesmåder af det levende ord. Som formidlingsarrangement viste "9000 ord" sig også fra sin pæne side. De tre bibliotekarer på Hovedbiblioteket gjorde deres arbejde godt, måske endnu mere fordi de investerede sig selv i formidlingen. Det er jo det, lyrikken gør, hvis man skal tro Nordbrandt: Den udgør porten ind til individet og det eneste løsen, der er, er tid og mod til at turde at smage efter. Jeg har allerede fremhævet Louise Mønsters indledning til Nordbrandt, men det skal gøres igen, fordi det blev gjort så godt. Mønster har i øvrigt skrevet bogen "Nedbrydningens opbyggelighed", som jeg med skam må bekende, jeg aldrig fik anmeldt til avisen, men den kan anbefales. Sammen med Peter Stein Larsen peger hun på det, jeg kunne have ønsket mig noget mere af: En invitation til litteraturforskerne fra AAU; det ville have været fantastisk med nogle flere foredrag om lyrik og festivalens digtere. Det Store Minus var, at der manglede et overordnet perspektiv, en styringsgruppe, der kunne kontrollere de individuelle arrangører. For hvorfor skulle "Cohen på dohnsk" ligge samtidig med Dy Plambeck og Chresten Forsom? Hvorfor skulle Jørgen Leth og Mouritz/Hørslev-projektet være på samtidig? Det betød, at festivalen uundgåeligt kom i splid med sig selv og de interne arrangører i konkurrence med hinanden. Hvor var det ærgerligt og derfor også kun fire små stjerner. Afslutningsvis tror jeg, man skal huske på, at størstedelen af vores hverdag er formidlet sprogligt; det er gennem sproget, at vi oplever, tænker og ikke mindst eftertænker, så på den måde bliver sproget vores virkeligheds grænse. Når vi personligt udvider vores sprog, fx gennem litteraturen, så udvider vores individuelle verden sig også; vores tilværelses repertoire bliver større. Lyrikken, forstået som sprogfornyer, skubber mod horisonten for vores erfaringer og på den måde udvider den vores virkeligheds mulighedsbetingelser. Derfor er lyrikken så vigtig. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk "9000 ord" Lyrikfestival i Aalborg 22.-24. april 2010