Poetisk og brutalt drama

"Den gyldne drage"

Marianne Høgsbro laver suppe, mens Amalie Dollerup i baggrunden gør klar til at få trukket den skæbnesvangre tand ud.

Marianne Høgsbro laver suppe, mens Amalie Dollerup i baggrunden gør klar til at få trukket den skæbnesvangre tand ud.

Det er et bitterkomisk drama, der udspiller sig for tiden på Aalborg Teaters lille scene. I centrum står den kinesisk-vietnamesiske Thai-restaurant "Den gyldne drage". Her arbejder en ung kineser uden opholdstilladelse; han får tandpine, men da hans status bevirker, at han ikke kan gå til tandlæge, klarer det øvrige køkkenpersonale situationen ved at trække tanden ud med en rørtang, hvorefter den unge mand forbløder og dør. Man vikler ham så ind i et dragetæppe og smider ham i floden. Herfra svømmer han hjem til Kina, desværre død og uden den søster, som det var hans erklærede mål at ville finde. Men tanden bliver et ledemotiv i dramaet, for det havner i en suppe, som serveres for en stewardesse. "Den gyldne drage" er et drama om illegale indvandreres status. De kan hverken gå til lægen eller til politiet. Stykket er også en historie om immigranternes parallelverden, hvor de bl. a. må ernære sig som køkkenkulier. Herved bliver "Den gyldne drage" et socialdrama med en række episoder, hvori der fortælles om den mørke side af vor globaliserede verden, om udbytning, begærlighed, illegalitet og brutalitet, en verden, hvor vi alligevel er forbundet på det tætteste - også selvom en os ukendt asiatisk køkkenmedhjælpers skæbne ikke synes at komme os ved. Vi ved jo aldrig - en dag lander tanden måske i vor suppe! Det kan lyde som en sødsuppehistorie, men Schimmelpfennig betragter forholdene i og omkring Den gyldne drage ud fra diverse perspektiver. Enhver figur får gennem et kunstgreb andre farver, end den har, og der skabes distance til problemstillingerne ved, at teaterillusionen brydes: Snart henvender skuespillerne sig direkte til publikum, snart fortæller de, hvad der vil blive sagt i næste replik, snart kommer de med regibemærkninger. Mændene spilles af kvinderne og kvinderne af mændene, de unge spilles af de gamle, og de gamle af de unge. Resultatet er poetisk og brutalt, ind imellem gådefuldt, men altid dybt vedkommende. Thomas Bendixen står for den ypperlige instruktion og har givet Schimmelpfennigs drama den stærke atmosfære, som er en betingelse for, at stykket fungerer i Jonas Fly Filberts minimalistiske containerscenografi, og han har stemt spillet fremragende sammen med stigning fra scene til scene, for der er uhyre meget at skulle holde sammen på - og meget forskelligt. Amalie Dollerup spiller den asiatiske indvandrer, og hun er simpelt hen den unge mand i tale, i reaktioner, i sin hele gennemleven og gennemliden af smerte og forsvarsløshed - en meget fint karakteriseret figur, rørende og dog stærk. Her er et talent, som har fået det rette stof! Overdådig morsom kan Marianne Høgsbro være i sin replikkomik. Få kan som hun give en replik en emotionel overbygning, og rigoristisk er hun i gennemspilningen af det gamle eventyr om den flittige myre og den livsnydende græshoppe, som Andreas Jebro så storartet og yndefuldt sjovt illuderer. Den menukort-fikserede Mads Rømer Brolin-Tani spiller rollen med en sympatisk diskretion og klogt og fint spil i detaljerne. Dramaet er Lars Lohmanns jubilæumsforestilling. Se ham spille stewardesse som en bly og koket viol. Eller den emsige herre i køkkenet - hans sikkerhed i gennemførelsen af de forskellige roller er aldeles storartet, Hans stemme mestrer hvert leje - enkelte klange røber som altid den geografiske hjemstavn, men figurerne står med deres egen personlighed og fylde. Man følger ham i beundring. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Roland Schimmelpfennig: "Den gyldne drage" Oversættelse fra tysk: Jens Christian Lauenstein Led Instruktion: Thomas Bendixen Scenografi: Jonas Fly Filbert Aalborg Teaters lille scene fredag aften. Stykket spilles til den 22. december.