Point for lærdom

Ni unge med vanskeligheder har fået bevis for deres kunnen

De unge på Odamsgårds Dagbeskæftigelse, som torsdag middag fik overrakt beviserne. Fra venstre mod højre: Jonas L. Christensen, Troels Andersen, Jonas S. Larsen, Benjamin Nielsen, Daniel Holm, Tobias H. Olesen, Bjørn B. Arvidsen og Frederik Oppelstrup. . Kasper Jepsen mangler på billedet. Foto: Ajs Nielsen
Mariagerfjord 3. juli 2015 09:47

HØRBY: Opholdsstedet Odamsgård, der også tilbyder dagbeskæftigelse for lokale unge uden for opholdsstedet, kan i år forsyne ni unge mennesker med bevis for, at de har fået personlige eller faglige færdigheder, som kan bringe dem nærmere uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Det er mere end dobbelt så mange som sidste år, hvilket skyldes, at man målrettet arbejder på, at de unge får beviser for så meget som muligt af den læring, de har fået, og at der er blevet flere muligheder for at få godkendt forløb gennem det såkaldte OCN-system.

Hermed kan unge, der ikke kan gennemføre traditionelle uddannelser, optjene ECTS-points, så de kan vise over for uddannelsessteder, praktikpladser eller potentielle arbejdsgivere, hvad de konkret kan og ellers ikke ville have papir på.

Beviserne blev overrakt torsdag middag ved en større reception i Odamsgård Dagbeskæftigelses hal, hvor de unge til dagligt spiller fodbold og hockey til morgenmotionen sammen med personalet.

Efter en velkomst af forstander Ulrik Rosendahl holdt erhvervsdirektør for Mariagerfjord, Torben Ladefoged tale, og beviserne blev til sidst overrakt af dagbeskæftigelsesleder Jens Vognsgaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...