Point i sidste kamp

Aabybro HK's mænd i jyllandsserien, som har haft et rigtig træls efterår, fik overraskende et point i sidste kamp inden julepausen, da det blev 19-19 på hjemmebane mod Løgstør.

- Vi spillede en rigtig klog kamp. Vi stod godt i forsvaret og lukkede kun 19 mål ind. Selv om vi kun selv scorede 19 mål, er det alligevel i orden mod et tophold, siger træner Søren Brink. - Det ene point er særdeles positivt i forhold til de kommende kampe, siger træneren. Mikkel Hanghøj blev topscorer med fem mål. Aabybro er fortsat sidst med kun fire point. Men der er kun to point op til en placering lige over stregen.