Aalborg

Point-millionær sælger luksusvilla - pris 12 mio. kr.

Magnus Kjøller, manden bag PointWorld, har sat sit hus i Hasseris til salg - se billeder her

Sådan tager Magnus Kjøller villa sig ud på ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensens hjemmeside.
Sådan tager Magnus Kjøller villa sig ud på ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensens hjemmeside.

Opdateret kl. 16:07

AALBORG: 12 millioner kroner på nær 5000 kroner.

Så meget skal Magnus Kjøller - manden bag den både succesrige og omstridte pengemaskine PointWorld - have for sin luksusvilla på Nordvestvej i Aalborgs rigmandskvarter Hasseris.

For få uger siden meddelte den 30-årige Magnus Kjøller, at han ville forlade Nordjylland og slå sig permanent ned i Dubai fra 1. oktober. Det er grunden til, at villaen nu er sat til salg.

For de 11.995.000 kroner, villaen står til hos mæglerfirmaet Thorkild Kristensen, får man 198 kvm bolig, 100 kvm kælder, 91 kvm garage og en grund på 1625 kvm. For selve boligen giver det en kvadratmeterpris på 60.581 kroner, så noget håndværkertilbud er der ikke tale om.

Du kan se billeder fra husether:

For de mange penge får man til gengæld både gulvvarme i garagen, champagnekælder med indbygget køling, et lysthus i haven og andre herligheder.

Villaen har været til salg i blot fire dage, og hos Thorkild Kristensen er man optimistisk med hensyn til salg.

- I 2014 har vi oplevet, at der er kommet flere købere til boliger i den prisklasse. Det hænger sammen med, at mange nordjyske virksomheder faktisk går godt. Købernes krav til villaerne er, at de skal være markante og istandsatte, oplyser Frank Vestergaard Andersen, ejendomsmægler og medindehaver af Thorkild Kristensen.

Magnus Kjøller er en af Nordjyllands mest kendte forretningsmænd. Han har opbygget en koncern omkring en række hjemmesider, hvor brugerne bliver belønnet med point, når de klikker på annoncørernes hjemmesider. Pointene kan så veksles til smågaver.

Bedst kendt er hjemmesiden PointShop.dk, men for nylig blev den og de øvrige sider samlet til én side, PointWorld.com.

Magnus Kjøller har tjent styrtende på sine point-sider, men har også fået flere bøder for vildledende markedsføring. Mange brugere har - uden at opdage det - tegnet et betalt abonnement, når de har klikket på et godt tilbud.

På det seneste har Kjøllers koncern dog oplevet store økonomiske problemer, og firmaet har nu kun få medarbejdere tilbage på hovedkontoret i Aalborg.

Skulle det lykkes Magnus Kjøller at få solgt sin villa, bliver han ikke helt uden fast ejendom i Aalborg. Han har nemlig investeret omkring 100 millioner kroner af sin formue i en række udlejningsejendomme i det centrale Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden