Pointregn over Degn

Aalborg Pirates-spilleren Kasper Degn har fundet storformen

Den rutinerede forward Kasper Degn er i sit es hos Aalborg Pirates i øjeblikket. Foto: Grete Dahl <i>Foto: Grete Dahl</i>

Den rutinerede forward Kasper Degn er i sit es hos Aalborg Pirates i øjeblikket. Foto: Grete Dahl Foto: Grete Dahl

AALBORG:To mål og tre målgivende oplæg. Sådan lyder facit for Pirates-kaptajnen Kasper Degn efter de seneste tre kampe. Topformen har indfundet sig efter en mærkværdig sæson, der har svinget som et pendul. Fra det forrygende i åbningen til det under middelmådige. Nu virker Kasper Degn lynhurtig og knivskarp igen.

- Det er rigtigt. Jeg har fået fart i skøjterne. Det er som om, at jeg har fået hovedet med. Spilleglæden er kommet tilbage, og jeg har masser af tro på tingene for tiden, siger Kasper Degn inden braget mod Frederikshavn White Hawks fredag aften.

- Det er to helt lige hold med masser af kvalitet. Dem der vil det mest vinder, mener Degn, som ikke frygter en gentagelse af 0-6-afvaskningen fra sidst de to hold mødtes i Gigantium.

- Nej, det kommer ikke til at ske igen. Det tør jeg godt skrive under på. Jeg er ikke nervøs for, hvad der kommer til at gå galt, men mere spændt på, hvad der kommer til at gå godt, bebuder Kasper Degn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.