Pointtab i premieren

Herlev-Aalborg7-6 Badminton, 1. division HERLEV: - Vi havde sat næsen op efter en 7-6 sejr og to point, men skal nok i sidste ende være glade for, at vi kommer herfra med det ene point. Holdleder Lars Klitten fra Team Aalborg valgte at se på det positive efter en holdmatch, hvor nordjyderne rent faktisk vaklede på knockout'ens rand, men trods alt samlede det ene point op. I lørdagens sidste kamp - tredie herredouble mellem Herlev/Hjortens Mikkel Petersen og Jonas Henge mod Kasper Madsen og Hans Melgaard - var det først i tredie og sidste sæt, at nordjyderne hev sejren hjem og dermed undgik et forsmædeligt 5-8 nederlag med et deraf følgende nul på pointkontoen. - Vi har generelt et problem i herredoublerne, fordi vi har tre singlespillere, der ganske enkelt ikke er gode nok i double og dermed ødelægger de to af vores herredoubler, erkendte Lars Klitten blankt. Til gengæld er de rimeligt skrappe i singlerne, hvor det blev til tre sejre ud af fire mulige. Blandt andet til Kasper Sørensen, der var overbevisende i tredie herresingle og dagens bedste for Team Aalborg.toto Kampfakta: 1. mixeddouble: Jon Holst-Christensen/Winnie Madsen-Martin Kjøbsted/Gry Uhrenholt 15-11, 15-2. 2. mixeddouble: Thomas Stavngaard/Rikke Bastian-Hans Melgaard/Christinna Pedersen 15-12, 15-6. 1. damesingle: Anna Riise-Lykke Møller 11-7, 11-0. 2. damesingle: Mia Jensen-Nanna B. Jensen 11-8, 9-11, 8-11. 1. herresingle: Morten Jacobsen-Kasper Lund 15-11, 7-15, 1-15. 2. herresingle: Martin B. Larsen-Kasper Madsen 15-10, 15-9. 3. herresingle: Jonas Henge-Kasper Sørensen 5-15, 7-15. 4. herresingle: Mikkel Petersen-Henning Farup 15-9, 7-15, 15-17. 1. damedouble: Anna Riise/Rikke Bastian-Nanna B. Jensen/Gry Uhrenholt 14-17, 15-10, 15-9. 2. damedouble: Mia Jensen/Winnie Madsen-Lykke Møller/Christinna Pedersen 10-15, 11-15. 1. herredouble: Jon Holst-Christensen/Thomas Stavngaard-Martin Kjøbsted/Henning Farup 15-5, 15-6. 2. herredouble: Morten Jacobsen/Martin B. Larsen-Kasper Lund/Kasper Sørensen 15-4, 15-4. 3. herredouble: Mikkel Petersen/Jonas Henge-Kasper Madsen/Hans Melgaard 9-15, 15-8, 9-15.