Pokalbrag på plads

NORDJYLLAND: EH Brønderslev fra mændenes 1. division har fået opgøret mod AaB Håndbold fra Ligaen i sjette runde af landspokalturneringen 2004 i håndbold på plads. Kampen spilles i Brønderslev tirsdag 9. marts kl. 20.00, og for AaB's vedkommende betyder det, at pokalopgøret presses ind mellem hjemmekampen mod Team Helsinge (6. marts) og udekampen mod Fredericia (14. marts) i et i forvejen komprimeret program i Ligaen. Strandby/Ellings danmarksserie-herrer får besøg af NNfH-Lemvig fra 1. division tirsdag 2. marts kl. 20.00, og hos kvinderne har Aalborg HK (danmarksserien) og Horne KFUM (2. division) fået deres pokalkampe mod henholdsvis VRI (1. division) og Viborg HK (Ligaen) aftalt. De spilles henholdvis tirsdag 2. marts kl. 20.30 og onsdag 17. marts kl. 19.30. Hos kvinderne er der indtil videre ikke sat dato på pokalkampene for Sindal (1. div.), Fox Team Nord og Aalborg DH (Ligaen) samt Taars/Ugilt (2. div.). På herresiden skal IK 1919 fra danmarksserien have aftalt en spilledato med HEI/Skæring fra 2. division.jeri