Pokalfodbold: Lyngby møder Esbjerg eller AaB

Superliga-nedrykkerne fra Lyngby, som onsdag sendte AGF ud af pokalturneringen, får igen hjemmebanefordel.

Pokalfodbold: Lyngby møder Esbjerg eller AaB

Onsdag aften sendte Lyngby Boldklub på hjemmebane superliga-klubben AGF ud af pokalturneringen.

I kvartfinalen får superliganedrykkerne igen hjemmebanefordel, når endnu et hold fra landets bedste fodboldrække kigger forbi.

Lyngby, som aktuelt ligger nummer tre i 1. division, møder enten Esbjerg eller AaB. Det viste torsdagens lodtrækning.

Et potentielt møde mellem FC København og Brøndby lurer også i kvartfinalen, hvis ærkerivalerne kan vinde over henholdsvis Sønderjyske og Silkeborg i 1/8-finalen.

Kvartfinalerne ser ud som følger:

Lyngby - Esbjerg eller AaB

Randers FC - FC Midtjylland

Brøndby IF eller Silkeborg IF - Sønderjyske eller FC København

OB - HIK eller AC Horsens

Hvis HIK, der ligger nummer ni 2. division øst, vinder over AC Horsens torsdag aften, så får HIK hjemmebanefordelen mod OB i kvartfinalen.

Kvartfinalerne spilles i perioderne 27.-29. november og 4.-6. december.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Dalle Valle i Aalborg konkurs
Luk