Redningsvæsen

Polak alvorligt kvæstet ved soloulykke

Lægehelikopter har fløjet manden til Aalborg Sygehus, hvor han er indlagt på traumecenteret med alvorlige kvæstelser Aalestrup - opdateret kl. 16.01

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den polske bil tog en del skade. Foto: Jan Pedersen

AALESTRUP:En polsk mand er kommet alvorligt til skade ved en soloulykke ved Aalestrup.

Alarmen kom klokken 13.03.
- Manden kom ifølge vore oplysninger kørende med stor hast ad Nordre Ringvej og i krydset ved Sognevejen kørte han af vejen og rullede rundt, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.
Ambulance og lægehelikopter blev straks sendt til ulykkesstedet, og der blev arbejdet på stedet for at redde mandens liv.
- Vi har måttet spærre vejen, så lægehelikopteren kunne lande, så der er en del gener for trafikken på vejen, oplyser vagtchefen, der endnu ikke kender yderligere omstændigheder omkring ulykken, da politiets patrulje fortsat har travlt på stedet.
Den polske mand er ifølge politiet fløjet til traumecenteret på Aalborg Sygehus med meget alvorlige kvæstelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.