EMNER

Polak vågnet efter 19 års koma

WARSZAWA:For 19 år siden havde kommunisterne stadig magten i Polen, og jerntæppet var sænket ned gennem Europa. Det var dengang, at polakken Jan Grzebski gik i koma. Grzebski var jernbanearbejder, da han i 1988 mistede bevidstheden efter at være blevet ramt af et tog. Den polske tv-kanal Polsat rapporterede sent fredag, at Grzebski mener, at han vågnede op igen på grund af den utrættelig omsorg fra hustruen Gertrudas side. Da han gik i koma havde han fire børn. Nu er han ved at stifte bekendtskab med 11 børnebørn. Og Polen har i mellemtiden fået et vestligt system og er blevet medlem af EU. - Det, der forundrer mig nu, er alle disse mennesker, som går rundt med deres mobiltelefoner og aldrig holder op med at jamre. Jeg har intet at klage over, siger Jan Grzebski. /ritzau/AFP

Forsiden