EMNER

Polaris og Tøjeksperten

Polaris Private Equity har været meget aktiv i Nordjylland

]Polaris Private Equity er en kapitalfond, som investerer i veletablerede mindre og mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige. Polaris har til dato investeret i 17 virksomheder. Otte af dem er solgt igen med godt resultat. Polaris' første fond med DKK 1,6 mia. kr. er fuldt investeret, mens den anden fond ' Polaris Private Equity II' med et kapitaltilsagn på 2 mia. kroner er ved at blive investeret. Foreløbig har fond II investeret i otte virksomheder. Foruden Tøjeksperten og Hansen & Pedersen I/S (Wagner/Texmann) er det Skamol A/S, Color Print A/S, Hamlet Protein A/S, og de svenske Fiskarhedenvillan AB, Frösunda AB, Emotron AB, AddPro AB, Jetpak AB. Nordjylland er et vigtigt operationsfelt: Både Skamol på Mors og Fur, Color Print i Vadum, Wagner/Texmann med hovedsæde i Aalborg, og tidligere Løgstør Rør og Vestwood, også i Løgstør er eller har været i fondenes eje. Investorerne i Polaris er A. P. Møller-Mærsk, Danske Bank, ATP Private Equity, PFA Pension, Lærernes Pension, Topdanmark, PensionDanmark, Kirk Kapital, Sparekassen Sjælland, Bagger-Sørensen Gruppen, Merchant Mid Cap Nordic samt islandske Glitnir. ]Tøjeksperten er en frivillig herretøjskæde med 119 butikker i hele Danmark. Årlige omsætning er DKK 1,1 mia. inkl. moms (2006) Tøjeksperten (tidligere Engelsk Beklædnings Magasin) blev i sin nuværende form stiftet i februar 1968.