Politi: Ægtepar har tævet børn gennem en årrække

Mand og kvinde fra Roskilde er anholdt for grov vold mod børn. Politiet begærer varetægtsfængsling

Et ægtepar fra Roskilde mistænkes for gennem flere år at have tævet deres børn.

Betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag anholdt parret, som er sigtet for vold af særlig farlig karakter.

Sagen er ifølge politiet så alvorlig, at der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden og manden.

Det spørgsmål skal en dommer ved Retten i Roskilde afgøre torsdag eftermiddag.

Hos politiet er talsperson Lene Madsen fåmælt om sagen, fordi der formentlig vil være lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Hun oplyser dog, at volden skal have stået på "i en årrække."

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst