Politi beslaglægger hundredvis af ulovlige kanonslag

Siden den 15. oktober har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt 293 ulovlige kanonslag i Aabenraa Kommune.

I Aabenraa Kommune har de ulovlige kanonslag været et stigende problem (Arkivfoto).

I Aabenraa Kommune har de ulovlige kanonslag været et stigende problem (Arkivfoto).

KØBENHAVN:Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag aften beslaglagt hundredvis af ulovlige kanonslag ved en ransagning i Tinglev.

En person er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Helt præcist er der tale om 178 fabriksfremstillede kanonslag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ransagningen er sket på baggrund af politiets indsats mod den seneste tids uro i Aabenraa. Her har der været flere anmeldelser om bilræs og affyring af kanonslag omkring den centrale del af byen.

Det er en gruppe unge mennesker, der skaber utryghed i området, og derfor har politiet sat ind med en større indsats.

- Vi fortsætter den massive indsats for at sikre ro og orden i Aabenraa. Vi tolererer ikke den utryghedsskabende adfærd og griber konsekvent ind over for den. Det siger leder af beredskabet ved Syd- og Sønderjyllands Politi politiinspektør Tage Jehn i pressemeddelelsen.

Fra den 15. oktober til i dag har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt 293 ulovlige kanonslag i Aabenraa Kommune.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Så er det afgjort: Her er den nye formand for Dansk Folkeparti
Luk