Politi efter reformen

En politireform trådte i kraft 1. januar 2007 og reducerede antallet af kredse fra 54 til 12. Reformen skabte Nordjyllands Politi, der dækker hele landsdelen. I december 2007 gennemførte Nordjyllands Politi en ny, intern struktur. Nu er der kun én vagtcentral. Centralen ligger i Aalborg, men stationerne i både Hjørring, Frederikshavn, Løgstør, Hobro og en række nærstationer er fortsat bemandet. 28. april klagede restauratører og dørmænd i både Hobro og Frederikshavn over, at de bliver ladt i stikken, fordi lokalstationerne mangler patruljevogne i weekenderne. 1. maj kritiserede tillidsmand Aage Pedersen, Hobro Politi, at bemandingen i Hobro er blevet reduceret, og at betjentene bruger enorme mængder tid på at transportere fanger mellem arresthuse og retssale. Før politireformen havde Hobro Politi to til tre betjente i uropatruljen, der typisk var på gaden og værtshusene torsdag, fredag og lørdag nat. Dog kun cirka hver anden weekend.