Politi fandt 34 kilo hash hos 33-årig
33-årig mand varetægtsfængslet i 14 dage efter fund af store mængder narko
Opdateret kl. 18:53
GISTRUP: Politiet fandt torsdag knap 34 kilo hash og omkring 90 gram kokain hos en 33-årig mand i Gistrup. Det var et anonymt tip, der ledte politiet til mandens adresse.
Fredag blev han så varetægtsfængslet i 14 dage under et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.
Under grundlovsforhøret erkendte manden, at kokainen skulle bruges til at sælge videre. Derimod nægtede han, at de mange kilo hash var hans, oplyser anklager Bjørn Fogh.
- Han forklarede, at hashen var noget, han bevarede for en anden, siger anklageren.
Udover de store mængder narko, blev der også fundet et jagtgevær samt 50 patroner på den 33-åriges adresse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.