Politi fandt amfetamin i lejlighed

Mand anholdt, da politiet fandt stor mængde amfetamin i lejlighed.

Efter et tip kunne Nordjyllands Politi torsdag anholde en 39-årig mand på hans adresse på Engvej i Nørresundby. En ransagning af hans lejlighed bragte 271 gram amfetamin for dagen. Manden er i forvejen godt kendt af politiet for overtrædelser af loven om euforiserende stoffer. Det afgøres i formiddag, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.