Vådeskud

Politi fandt oversavet jagtgevær

En 37-årig mand med midlertidig bopæl i Hjørring blev torsdag i retten i Hjørring i fire uger for ulovlig våbenbesiddelse i form af et oversavet, dobbeltløbet jagtgevær, 10 haglpatroner, 41 riffelpatroner og for at have 50,7 g hash.

Varetægtsfængslingen fandt sted for lukkede døre. Anklageren hævdede, at hvis der kom noget ud fra retsmødet, ville det kunne skade sagens opklaring. Hvor meget, der kom frem under grundlovsforhøret, kommer nok til at stå hen i det uvisse, for godt nok blev dørene lukket, så pressen ikke kunne være til stede. Sagens hovedperson var nemlig heller ikke til stede, så han blev varetægtsfængslet in absentia. Begrundelsen for at han ikke mødte op var, at det enten var nytteløst eller skadeligt for tiltalte at være til stede i retten.