Politi fandt oversavet jagtgevær

Specialpatruljen fra Nordjyllands Politi fandt onsdag et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition i et hus ved Brovst.

Ud over det oversavede jagtgevær fandt politiet også ammunition til våbnet. Arkivfoto
Ud over det oversavede jagtgevær fandt politiet også ammunition til våbnet. Arkivfoto

- Vi havde fået en anmeldelse om, at der sandsynligvis var et oversavet jagtgevær på adressen. Dette viste sig at være korrekt. Vi fandt også tilhørende ammunition, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring. En 32-årig mand, der har rådighed over huset, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 A - Opbevare skydevåben under særlig skærpende omstændigheder. - Han fik lov at overnatte i arresten, mens vi gennemgik og vurderede forholdet. Vi fandt ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Han blev torsdag formiddag løsladt efter afhøring, fortæller Peter Skovbak. Den 32-årige mand er i forvejen kendt af politiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden