Politi: Far voldtog datter og tæskede søn

En mand fra Brønderslev er blevet varetægtsfængslet i tre uger for overgreb mod sin datter og vold mod sønnen.

Ritzau
En dommer i Nordjylland besluttede torsdag eftermiddag, at en 49-årig mand skal varetægtsfængsles frem til den 26. september. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Seksuelle overgreb 7. september 2018 09:35

En dommer i Nordjylland besluttede torsdag eftermiddag, at en 49-årig mand skal varetægtsfængsles frem til den 26. september.

Det sker, fordi manden er sigtet for at voldtage sin mindreårige datter og for at udøve vold mod sin mindreårige søn.

Det oplyser anklager Peter Rask til Nordjyske.

Manden bor i Brønderslev Kommune.

Nordjyske skriver, at sigtelsen går på, at overgrebene skete for omkring ti år siden. Men det er først nu, at datteren har anmeldt forbrydelserne.

Manden nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret ved Retten i Hjørring blev holdt for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke fik mulighed for at høre mandens forklaring, eller hvad politiets foreløbige efterforskning har vist.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...