Politi finder 72 tasker med penge hos malaysisk eksleder

Den malaysiske eks-premierminister Najib Razak er kommet i problemer, siden han mistede magten i sidste uge.

Malaysisk politi har fredag morgen konfiskeret 72 tasker fyldt med smykker og penge i den tidligere premierminister Najib Razaks ejendomme.


Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Også 284 kasser med luksushåndtasker blev konfiskeret.

Razak, der uventet tabte parlamentsvalget i Malaysia i sidste uge, er blevet beskyldt for at svindle for hundredvis af millioner dollar gennem det statslige vækstinitiativ 1Malaysia Development (1MDB).

Han afviser alle anklagerne og er også blevet frikendt i en undersøgelse, som den malaysiske regering har foretaget.

Konfiskeringerne fredag blev foretaget i ejendomme, der er tilknyttet undersøgelser af 1MDB-initiativet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.