Politi har været ude og rydde "sne"

Ransagning på adresse i Hjørring gav 42,4 gram kokain - ung mand sigtet efter den hårde narkoparagraf.

Thomas Nielsen
Mandag eftermiddag gjorde politiet en god kokain-fangst i Hjørring by, der førte til, at en ung mand nu er sigtet.Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Narkokriminalitet 8. november 2011 09:59

Kokain går også under navnet sne, og det er der blevet lidt mindre af i det lokale misbrugsmiljø i Hjørring. Mandag eftermiddag rykkede Nordjyllands Politi ud til en adresse i Hjørring by - politiet havde fået et tip om, at beboeren, en 21-årig mand, lå inde med noget narko, og det viste sig at holde stik. Ved ransagningen fandt politiet nemlig 42,4 gram kokain. - Det er en god fangst, konstaterer vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring. Manden er nu sigtet efter den hårde narkoparagraf - straffelovens paragraf 191 - og blev løsladt efter endt afhøring; politiet har således ikke forsøgt at få ham varetægtsfængslet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...