EMNER

Politi Hjørring Hus i Vrå udbrændte

Et næsten nyrenoveret stuehus på en ejendom på Vollerupvej i Vrå udbrændte helt natten til torsdag.

- Lidt over midnat kom husets 35-årige mandlige beboer hjem, og da han åbnede hoveddøren væltede røgen ud i hovedet på ham, så ilden havde tilsyneladende ulmet et stykke tid, fortæller vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi. Manden fik tilkaldt Beredskabscenter Hjørring, men det 126 kvawwdratmeter store hus stod ikke til at redde. Manden havde tidligere på aftenen fyret et par raketter af sammen med sin søn og en nabos dreng. Senere, da manden forlod villaen, lod han et tv være tændt på et værelse i den times tid, hvor han og sønnen var væk fra huset. - Men vi kan ikke sige noget om brandårsagen endnu. Det skal vore teknikere kigge nærmere på, siger vagtchef Bent Højgaard. Jens