Vold

Politi ikke barnepiger

"Skatteborgerne til grin" (5.5.), godt skrevet af Jørgen Andersen (SF). Jeg er 200 pct. enig i det, du skriver. Jeg tænker ofte tilbage på en kamp på Aalborg Stadion (vist nok AaB-Brøndby) for ca. 15 år siden.

Det var lige i opstarten, da hooligans og andre hjernedøde drog gennem gaderne og lagde alt øde bag sig, når de skulle overvære kamp på stadion. Og det samme gentog sig, når de drog fra stadion. Under omtalte kamp brændte hooligans romerlys af på tribunerne, og efter første affyring blev der meldt over højttalerne, at dette skulle indstilles straks. Kort tid efter blev romerlys nr. to affyret, og prompte afbrød/stoppede dommer Fisker kampen (i øvrigt den bedste domer i Danmark på dette tidspunkt). Alt dette til megen undren/irritation for en vatnisse af en AaB-direktør, Børge Bach Andreassen. Han kunnr absolut ikke forstå dommerens handling. Ej overraskende. De fleste er lige så vattede som omtalte direktør. Endvidere bør det danske politikorps ej være barnepige for disse hjernedøde hooligans for at holde forretningen AaB i gang. AaB bør selv klare disse problemer, for sportsverdenen er en stor pengemaskine, ja, se blot på AaBs førstehold. Hvor mange her er af egen avl? Men "folket" vil bedrages/underholdes, så det cirkus (professionel sport) fortsætter nok nogle dage endnu...