Færdselsforseelser

Politi jagtede spøgelsesbilist på E45

Lang politijagt på spøgelsesbilist på E45 i Vendsyssel i nat. Først da politiet blokerede motorvejen, lykkedes det at stoppe den berusede bilist.

400 meter blev en personbil slæbt med under en lastbil ved en trafikulykke, som natten til onsdag kostede en 21-årig kvinde livet på den fynske motorvej ved Nr. Åby.

400 meter blev en personbil slæbt med under en lastbil ved en trafikulykke, som natten til onsdag kostede en 21-årig kvinde livet på den fynske motorvej ved Nr. Åby.

En usædvanlig biljagt fandt natten til lørdag sted på en strækning på over 30 km på motorvej E45 mellem Frederikshavn og Vodskov. En jagt på en ung "spøgelsesbilist", som politiet havde stort besvær med at få stoppet. Det natlige drama startede omkring kl. 02.30, da flere bilister på motorvejen bemærkede en "spøgelsesbilist" køre sydpå i det forkerte spor på motorvejen fra Frederikshavn. Reagerede ikke på blå blink Bilisterne ringede ind til politiet, som sendte politipatruljer afsted mod syd - i det rigtige spor på motorvejen. - Det lykkedes for patruljerne at komme op på siden af "spøgelsesbilisten", der kørte i den modsatte side af motorvejen. Men selv om de havde tændt udrykningsblink, reagerede han ikke, fortæller vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi. Dramaet fortsatte over en motorvejsstrækning på over 30 km, og først da politiet havde etableret vejspærring i det nordgående motorvejsspor nær Vodskov lykkedes det til sidst at få stoppet bilisten. Vejspærring på E45 - og sømmåtter Politiet gjorde klar med sømmåtter for at stoppe hans farlige kørsel mod trafikretningen på E45. Men på det tidspunkt var han kommet så langt ned i fart, at betjente kunne kaste en stavlygte på siden af bilruden af hans bil, så han til sidst standsede. Spøgelsesbilisten viste sig at være en 19-årig mand fra Hjørring-egnen, der var meget beruset. Han blev anholdt, sigtet for spritkørsel og taget med til blodprøve. Sad i sine egne tanker - Han var godt påvirket og har siddet i sine egne tanker i bilen, vurderer Peter Redder. Til alt held var der åbenbart ingen modkørende bilister i det vejspor på E45, som den unge mand havde kørt i. I hvert fald ikke, hvad politiet ved af. - Der var ikke konkrete faresituationer. Derfor sigter vi ham kun for spirituskørsel og for at overtræde færdselsloven, fortæller Peter Redder.