Aalborg

Politi jagter knivstikker

43-årig mand mistænkes for at stå bag knivstikkeri i Aalborg

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mand er blevet stukket i ryggen. Foto Jan Pedersen

AALBORG:Nordjyllands Politi har stadig ikke fundet den 43-årig mand, der mistænkes for at have stukket en 48-årig mand ned ved Planet Pub på Saltumvej i Aalborg.

Offeret blev stukket med kniv i ryggen omkring klokken 17 søndag eftermiddag og blødte efterfølgende kraftigt, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Knivofferet blev kørt på Aalborg Universitetshospital med politieskorte. Klokken 19.40 var meldingen fra sygehuset, at den 48-årige var uden for livsfare.

Leder efter gerningsmand

Efter knivstikkeriet stak gerningsmanden af fra stedet i ukendt retning. Nordjyllands Politi kender dog identiteten på manden, der stak den 48-årige i ryggen.

Mandag morgen oplyser vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi, at politiet stadig leder efter den formodede gerningsmand, men det er endnu ikke lykkedes at lokalisere ham. Gerningsmanden beskrives som 180 centimeter høj og bar en blå hue.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvad motivet for knivstikkeriet er, oplyser vagtchefen.

Gerningsstedet var afspærret, mens der blev foretaget tekniske undersøgelser på stedet, ligesom der blev tilkaldt mandskab med speciale i den type efterforskning.

Har man oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst