Politi: Kvinde blev truet med skydevåben og voldtaget
Mand fra Billund er blevet anholdt i sag om voldtægt, som ifølge sigtelsen blev begået i Holsted.
ESBJERG:I en sag om voldtægt af en kvinde i Holsted har politiet tirsdag anholdt en mand fra Billund. Hun blev i forbindelse med overgrebet truet med et skydevåben, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelse om sagen fredag 30. oktober og har siden da forsøgt at finde frem til den mistænkte.
I en pressemeddelelse oplyser politiet ikke noget om relationen mellem de to personer.
Den anholdte er 28 år og fra Billund-området.
Hvordan han forholder sig til sigtelsen, er tirsdag eftermiddag ikke afklaret.
Muligvis vil han blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag med krav om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.