Politi ledte forgæves efter bevæbnet mand

Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en bevæbnet mand sad på en taburet i Bredgade i Brønderslev.

Den efterlyste kvinde var stærkt afkræftet, da hun blev fundet. Arkivfoto: Henrik Bo

Den efterlyste kvinde var stærkt afkræftet, da hun blev fundet. Arkivfoto: Henrik Bo

Lørdag eftermiddag fik Nordjyllands Politi en rystende melding. En mand var set siddende på et taburet i Bredgade foran banken med et jagtgevær i hænderne. Den melding satte fut i maskineriet, og to patruljevogne blev øjeblikkeligt skippet af sted til Brønderslev for at indlede jagten på manden med jagtgeværet. Da patruljevognene ankom til Bredgade viste det sig, at både mand, taburet og jagtgevær var borte. Betjentene spurgte for sig, men ingen kunne komme med oplysninger om manden med jagtgeværet. Umiddelbart kunne det lyde som om, nogen lavede sjov med politiet. - Jeg tror ikke, at det er spas, understreger vicepolitikommissær Kurt Kristensen fra Nordjyllands Politi. Derimod er han tvivlende overfor, om anmeldelsen evt. kan være indgivet på baggrund af en misforståelse. - Der var i hvert fald ikke noget deri, påpeger Kurt Kristensen med henvisning til, at betjentene ikke havde fundet det mindste tegn på, at der rent faktisk havde siddet en mand med et jagtgevær på en taburet overfor banken i Bredgade.