Aalborg

Politi: Luk vinduet eller skru ned

To gange måtte en patrulje fra Nordjyllands Politi natten til onsdag rykke ud for at dæmpe musik

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Det dejlige varme vejr får ofte til følge, at folk åbner deres vinduer, og så glemmer folk, at de har gang i radio eller musikanlæg.

Kombinationen af åbne vinduer og høj musik betød, at en patrulje fra Nordjyllands Politi to gange natten til onsdag måtte rykke ud for at lægge en dæmper på folks støjende vaner.

- Musikken generer ofte ens naboer på tidspunkter, hvor de meget gerne vil have deres nattesøvn uforstyrret, lyder det i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Patruljen måtte to gange tidligt onsdag morgen rykke ud til klager over høj musik for åbne vinduer – henholdsvis i Færøgade klokken 04.00 og på Riishøjsvej klokken 05.50.

- Tænk på dine naboer - nogle skal tidligt op om morgenen og har brug for deres nattesøvn, lyder advarslen og opfordringen fra Nordjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden