Redningsvæsen

Politi lukker kommandocentral

Nordjyllands Politi går nu tilbage på normalt beredskabsniveau.

Vejdirektoratet i Nordjylland er forberedt på den kommende snestorm, men opfordrer bilister til at væbne sig med forsigtighed og tålmodighed.
Arkivfoto: Michael Bygballe

Vejdirektoratet i Nordjylland er forberedt på den kommende snestorm, men opfordrer bilister til at væbne sig med forsigtighed og tålmodighed. Arkivfoto: Michael Bygballe

Den særlige kommandostation, der tirsdag blev oprettet til koordinere indsatsen mod snekaoset på tværs af myndighederne, er nu lukket ned igen. - Med udsigten til at der ikke kommer mere sne, så har vi valgt at bryde den fælles vagtcentral op og gå tilbage til normalt beredskab, siger vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi. Fortsat militær assistance Han oplyser, at Nordjyllands Politi stadig har tre militærkøretøjer til rådighed, hvis det bliver nødvendigt. - Og der er også tre bæltekøretøjer tilknyttet ambulancerne, hvis de skulle få brug for assistance, siger Frank Liltorp. Lastbiler i problemer Og assistance har der været brug for mange gange i løbet af onsdagen. Især lastbilerne har haft problemer i glatføret. - Der har været tilfælde med lastbiler i Hobro og Svenstrup. Og selv på Boulevarden i Aalborg gled en lastbil af vejen, men han blev dog hurtigt trukket fri igen, fortæller vagtchef Frank Liltorp.