Aalborg

Politi måtte dæmpe fodboldsfans inden kamp i Aalborg

Ophidset stemning ved Jomfru Ane Gade inden kampen mellem AaB og AGF

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Nordjyllands Politi sendte lørdag eftermiddag flere vogne til området ved Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor fodboldfans råbte op inden dagens superligakamp mellem AaB og gæsterne fra AGF.

For at undgå tumult og sammenstød mellem tilhængere af de to hold fulgte betjente med de mange fodboldsfans ud mod stadion i Aalborg.

Stemningen er angiveligt lidt anspændt med høje råb, men ved 16-tiden havde politiet ikke fundet anledning til at anholde nogen, oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Superliga-fodboldkampen på stadion i Aalborg fløjtes i gang kl. 17.30.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.