EMNER

Politi og studerende stødte sammen

Rom: I flere af Italiens store byer gik studerende tirsdag på gaderne i protest mod regerings planer om at spare på uddannelsesområdet. I hovedstaden Rom blokerede studerende trafikken på nogle af byens hovedgader, mens andre indtog togstationer og lagde sig på sporene for at blokere for trafikken. Forinden var tusinder af studerende strømmet gennem byen og havde samlet sig ved parlamentet. Her kom det til håndgemæng mellem politi og demonstranter. Også i andre byer er der meldinger om lignende episoder, hvor der er uroligheder efter sammenstød mellem politi og studerende./ritzau/Reuters